Mandagskyllinger (forældre/barn 2-5 år)

Mandagskyllingerne er et hold for klubbens yngste medlemmer (2-5 år) og deres forældre.

Her er der fokus på barnets motoriske udvikling, hvor samspillet mellem mor/far og barn er det centrale i undervisningen.

Gennem løb, samarbejdsøvelser, balance, koordinering, sange, rim og remser leger vi motorikken ind. Børnene lærer at omgås hinanden socialt og vente på tur. 

I undervisningen vil nogle elementer være gentagelser, da børn finder tryghed i genkendelighed. Vi bestræber os dog på, at børnene hele tiden udfordres og herved udvikles til at turde "nye" ting.

På dette hold er der garanteret kvalitetstid forældre/barn imellem, og sandsynligvis sved på panden.

 

Da holdet er meget efterspurgt er tilmelding hertil nødvendig! Der er kun 15 pladser, som vil blive fordelt efter først-til-mølle princippet. Herefter oprettes en venteliste.

Der vil forud for sæsonstart være en tilmeldingsperiode med en specifik dato for åbning for tilmelding - start januar og start august. Dato vil blive offentliggjort på vores facebookside Esbjerg Judo Klub og her på forsiden!